BOOK NOW

Contact:
Mon-Fri: 08-16:00 |Sat: / Sun: /

salona

Turistattraktioner i regionen

oktober 12th, 2018

TAGS

SEGET VRANJICA er et turiststed beliggende på en lille halvø i Centraldalmatien. Det drejer sig om et sted med en fantastisk beliggenhed, for det er kun 5 km væk fra Trogir, 8 km fra Split lufthavn, og 30 km fra selve Split. Middelhavsklima og -vegetation, skøn natur, talrige smukke strande og bugter med udsigt over adriatiske øer er kun nogle af de særpræg, der tiltrækker talrige gæster, der har lyst til at hvile og slappe af.

SEGET DONJI er en gammel fiskerbeboelse, som blev bygget i 1564. i nærheden af Trogir. Det drejer sig om et turiststed med en rig historie, som lokker flere og flere turister.

SOLIN er en dalmatisk by med en rig kulturhistorisk arv. Den rummer resterne af den gamle by Salona, som plejede at være hovedstad i den romerske provins Dalmatia. Resterne af bymuren med tårne, et amfiteatar og talrige andre bygninger fortæller stadig om byen Salonas størrelse og betydning. Derudover er der mange andre historiske monumenter som f.eks. Šuplja crkva (“den tomme kirke”), hvor kong Zvonimir blev kronet, og det udgør kun en del af Solins rige historie. Alt det, og meget mere, er grunden til at besøge denne by, som uden tvivl kan anses for at være den kroatiske histories vugge.

OMIŠ er en by der ligger ved mundingen af floden Cetina. Dens fordelagtige beliggenhed mellem bjergene, floden og havet, gør den til et virkelig unikt sted og en af de regionale attraktioner. Den opstod som forstad til fæstningen Starigrad, som blev bygget højt oppe på bjerget. På grund af konstant fare både fra land og fra havet blev Omiš allerede i middelalderen omkranset af en mur. Det vigtigste historiske monument i Omiš er Sankt Peters kirke fra det 10. århundrede, men der er også andre betydningsfulde bygninger, som man bør besøge, og det er bl.a. Helligåndskirken fra det 16. århundrede, som er bygget i renæssancestil og indeholder altertavlen “Helligåndens nedstigning”, malet af Palma il Giovane, og Bymuseet, som rummer arkæologiske og etnografiske genstande.

PRIMOŠTEN er et af de mest attraktive feriesteder ved det kroatiske Adriaterhav. Den ligger på en lille ø, som er forbundet med fastlandet. Dens tiltalende arkitektur og smukke natur tiltrækker talrige turister i alle aldre. Ud over de historiske seværdigheder og det klare blå hav, lokker Primošten også med et rigt udbud af gastronomiske faciliteter og underholdning.

 

BYEN ŠIBENIK OG NATIONALPARKEN KRKA ligger også i nærheden. Da Šibenik ligger placeret i en bugt ved udmundingen af floden Krka, kan man besøge disse to steder samme dag. Mens Šibenik rummer forskellige kulturmonumenter (bl.a. et af de vigtigste religiøse monumenter – Sankt Jakobs katedral fra det 15. århundrede), er Nationalparken Krka et naturfænomen, man simpelthen er nødt til at se. Med sine syv tuf-vandfald, maleriske landskaber og uberørte natur gør Nationalparken Krka et virkelig dybt indtryk på alle, der besøger den. Ud over at vandre, nyde nationalparkens natur og tage billeder af naturfænomener, kan man også benytte sig af muligheden for at tage en dukkert i floden Krka.

NATIONALPARKEN PLITVICESØERNE regnes blandt de smukkeste naturfænomener i verden. Plitvicesøerne består af 16 søer og over 90 vandfald, og de blev erklæret som nationalpark i 1949. Søernes maleriske landskab og mangfoldige dyre- og planteliv førte til, at Plitvicasøerne i 1979 blev optaget på UNESCOs liste over verdens naturarv. En rundvisning i naturparken omfatter en tur med båd samt en vandretur, så at man kan udforske og opleve hver krog af denne naturoase.